Frisko

Just Halal har været i dialog med Frisko om, hvorvidt deres produkter er halal og vi har modtaget følgende svar:

Kære Just Halal

Mange tak for din henvendelse.
Vi kan fortælle dig, at de frugtkoncentrationer, der findes i vores forskellige is varianter, indeholder naturlige smagsstoffer og en meget lille rest af alkohol. Frugtkoncentrationen tilsættes isen i meget små mængder (0,1%), hvilket sker før frysning, og dette bevirker, at isene har et meget, meget lille restindhold af alkohol. Vi snakker om så få mængder, at det ikke kræver at blive deklareret i ingredienslisten. Vi har dog én scoop variant: Rom/Rosin hvis alkoholindhold er deklareret.

Vi kan fortælle, at der forekommer mælk i vores forskellige produkter fra Frisko, og den anvendte mælk har animalsk oprindelse fra ko. Hvis du tænker på indholdet af gelatine, er emulgatorerne i vores is udvundet fra vegetabilske fedtsyrer og ikke fra gris.
Når der forekommer en form for slik i isene som fx vingummi eller skumfidus, skal du dog være opmærksom på indholdet af gelatine, men det vil stå deklareret i ingredienslisten.
Ellers forekommer der ikke ingredienser udvundet fra gris i vore Frisko is.
For at være på den sikre side læs indholds beskrivelsen.
Hav en rigtig god dag.

Med venlig hilsen
Forbrugerkontakt, Frisko

Telefon: +45 70 42 43 44
E-mail adresse: frisko.dk@unilever.com
Hjemmeside: http://www.frisko.dk/

Bedømmelse(r)

0.00

Ingen bedømmelser!